torsdag den 25. december 2008

lørdag den 20. december 2008

knap så smart alligevel
Endnu smartere
det smarte var at jeg troede at man kunne sende en video direkte fra picasa... det kan man bare ikke.
Det kommer til at ligge som et billede - øv
Posted by Picasa
Det er sgu smart det her
Posted by Picasa

mandag den 14. april 2008

tirsdag morgen

Vi skal arbejde med billeder idag.
Billeder fylder jo mere og mere i vores hverdag, vi bruger billeder i sproget, vi krydre historier med billeder, vi tager billeder som aldrig før. Dokumenterer vores liv med billeder.

Men også i fagbøgerne og i praksis bruges der billeder. En fagbog uden billeder eller illustrationer er en dræber. Det synes vi som undervisere og det synes eleverne.

Alle har efterhånden en mobil ved hånden, og en mobil med kamera. Og kamera opløsningen er en af de ting vi kigger efter når vi køber ny mobil.

Specielt de unge dokumenterer alt med billeder. Skrives der noget sjovt på tavlen, tages der et billede af det, er de i byen og prøve solbriller gennemfotograferes det. Vi vil gerne gemme vores gode oplevelser.

Måske vil vi bare gerne dokumenterer vores eksistens.

Forår

Ja ja ja, selv om jeg sidder fordybet i teknologiens vidundre så er jeg ikke så nørdet at jeg ikke har opdaget at det er forår.


Jeg ser det, jeg nyder det, ja jeg elsker det.
Og jeg fotograferer det...

















Og med ganske små midler kan man så lave en sød lille forårsfilm. Gratis programmer, som giver liv til de skønne billeder.

Og så skal det retfærdigvis siges at langt de fleste billeder er taget med mit kære Nikon kamera og ikke med mobilen. Omend jeg er yderst tilfreds med mobilbillederne.


mobilen i mit liv

Jeg elsker min mobil.

Det er et stykke teknologi af det ypperste. Og så har jeg ikke engang en af de super hyper fantastiske.







Men jeg fascineres helt vildt over at det lille stykke teknologi kan rumme alle de funktioner. I min hverdag dækker den en del af mine teknologiske behov.


Jeg har et kamera ved hånden, hvilket er meget væsentligt for mig, idet meget af min fritis går med at arbejde med billeder. Og mit spejlreflekskamera har jeg altså ikke ved hånden hele tiden.

Jeg sender smsér, mmsér, jeg mailer og optager små videosekvenser.


Og lige en mere af de små underlige...
Når min datter sender en sms og spørger "hvor er du?" så synes jeg altså at der er genialt at tage et billede eller en video og sende det til hende... "her min pige, lige her"


en dag med teknologi

Det er da sin sag at overføre sin egen begejstring til andre.
I hvert fald satte jeg mig for at eleverne skulle møde teknologien.

Gang i mobiltelefoner, computere, videokameraer, interaktive tavler, youtube, blogger, facebook og Google. Fornemme mulighederne det skulle de.

Jeg tror måske at de fandt det lidt kaotisk, lidt vildt, og måske kunne de ikke helt se den dybere mening med det. I hvert fald ikke til at begynde med. Men faktisk så tror jeg det kom for de fleste, som dagen skred frem.

Jeg havde travlt, det havde eleverne også, og så var formiddagen pludselig gået. Alle gik til frokost og der sad jeg så i et tomt rum fyldt med teknologisk udstyr.


Det gav lige lidt tid til at maile billeder som eleverne havde sendt via bluetooth, at få overført videoer til usb-nøgler. Elevmaskinerne vil desværre ikke det samme som min maskine, de har ikke helt de samme rettigheder og det kan jeg godt synes er lidt ærgeligt.

Fascination

Indrømmet, teknologien fascinere mig.
Helt vildt endda.

Jeg fascineres af små underlige ting i livet, vi har jo alle vores særheder. En af mine særheder er at jeg elsker at pille et hårdkogt æg, eller pille et fed hvidløg. Følelsen når man får fat i en flage som får følgeskab af andre flager. Hvordan skallen slipper. Den følelse er fantastisk.

På samme måde har jeg det med teknologien. jeg fascineres, jeg nyder når flagerne hænger sammen, når billedet fra mobiltelefonen nemt og sikkert overføres til computeren og videre ud på bloggen eller videoen overføres til youtube.

Fascinationen opstår ved opdagelsen af hvad der er muligt.

Som da min datter lavede opgave på skolen og ikke kunne få et billede fra sin mobil over på skolens computere. Løsningen ligger snublende nær for en teenage pige. "Jeg sender en mms til mor som så kan maile fra sin telefon til min mail, og vupti så er billedet på skolens computer"

Det er da smart - det der bare kan undre en teknologifascineret mor er, hvorfor har datteren ikke fået sat sin telefon op med mailkonto?